1.000,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Beaune Clos St. Landry, 1. Cru, Monopole Bouchard Père et Fils
En stor vin. Utrolig blød og imødekommende frugt og blomster i aromaen, der i perfekt harmoni blander sig med netop et tilstrækkeligt touch af eg. Vinen er intens, rig og silkeblød i smagen, der bare varer ved. Den kan lagere i 8-10 år. Servér til fisk og fjerkræ i en god krydret sauce.
Robert Parker | 89-91 / 100 |
René Langdahl | 92 / 100 |
1.000,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Chardonnay (100%) |
Alkohol % | 14% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2020 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 531520 |
Beskrivelse
En stor vin. Utrolig blød og imødekommende frugt og blomster i aromaen, der i perfekt harmoni blander sig med netop et tilstrækkeligt touch af eg. Vinen er intens, rig og silkeblød i smagen, der bare varer ved. Den kan lagere i 8-10 år. Servér til fisk og fjerkræ i en god krydret sauce.
Druerne høstes hånden og undergår streng sortering. Presningen foregår ad to omgange; først separeres den først most, og bagefter presses druerne i to-timers intervaller. Vinen lagrer 9-10 måneder i franske egefade, hvoraf op til 15% er ny eg, afhængig af årgangen, og dernæst 3-4 måneder i ståltanke.
Beaune Clos St. Landry ligger lige syd for hovedbyen Beaune. Det er på denne vinmark, at man finder de første spor af Chardonnay i Beaune. Ret unikt, da marken er omringet af pinot noir-marker. Landry er 1,98 hektar premier cru, som er 100% monopole; altså ejet kun af Bouchard Père et Fils.
Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard. I dag er Bouchard Père & Fils den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand cru-, samt 74 hektar Premier cru marker.
I 1995 købte Joseph Henriot Bouchard Père & Fils. Han lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Vineriet ligger i Savigny-lès-Beaune og er en 3-etagers underjordisk bygning, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden – kort og godt et topmoderne vineri, hvor husets mange vine hver især kan udvikle sig og udtrykke det unikke terroir, de kommer fra.
Artémis Domaines, der ejer en portefølje af nøje udvalgte eksklusive vinproducenter, overtog i 2022 Henriot-gruppen og dermed Bouchard Père & Fils. Frédéric Weber fortsætter som Chefvinmager med Christophe Bouchard som højre hånd med ansvar for markarbejdet.
Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.
2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet. Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede pinot Noir før Chardonnay.
Farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder. Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter. Alle områder fra Chablis til Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.
Bourgogne ligger i det østlige Frankrig og strækker sig fra Chablis i nord til Mâcon i syd. Størstedelen af de røde vine laves på pinot Noir og de hvide på Chardonnay. Derudover laves der små mængder rødvin på Gamay (fra blandt andet Beaujolais), samt hvidvin på druen Aligoté. I Chablis finder man 7 Grand cru vinmarker, men man skal 100 km. længere sydøst på, for at finde den mest kendte region 'Côte d'Or'. Det er hernede man finder resten af Grand cru vinmarkerne. Dette område opdeler man i to dele: det nordlige Côte de Nuits og det sydlige Côte de Beaune. I Côte de Nuits finder man 24 af de 25 røde Grand cru'er, mens Côte de Beaune udelukkende har de hvide Grand cru'er.
Robert Parker
The 2020 Beaune 1er Cru Clos Saint-Landry Blanc opens in the glass with aromas of citrus zest, white flowers and crisp stone fruit. Medium to full-bodied, satiny and charming, it's elegantly textural and enveloping, with lively acids and a chalky finish.
René Langdahl
Bouchards monopol, mindre end 2 ha, og komplet beplantet med chardonnay. Vel er den ikke billig, men Clos Saint-Landry er premier cru-hvidvin på niveau med puligny efter min mening. Bouchard Père & Fils har nu taget skridtet fuldt ud og vil fremadrettet udelukkende producere domænevin, men Clos Saint-Landry har længe været puslet om med samme nidkærhed som husets besiddelser i Chevalier-Montrachet og domænemarkerne er under økologisk omlægning. Den dufter grillet pære og karameliseret mælkeskind, stegt citronskæreflade og frisk træ. Forbløffende syreløftet for årgangen, fornem intensitet og typisk årgangskoncentration.
Relaterede produkter
ded7jc4exke
m2emlm4s3x1w3kobo7nn4l618hqn99u
w2r4mwau4flrx3lt0nyvc
DKK 000,00
DKK 000,00
lc2c6ted3o9
u4zrpyy39rpqofanygc1ybzdep38f9fmr
2gks56q3i1gb05ilh90evd
DKK 000,00
DKK 000,00
86q9xdeeyzi
but90oaowkbav2l7nc790kq2dkrztxytf
756xi11r3npkykb7icu1up
DKK 000,00
DKK 000,00
byfcmr3srx
7ynf266ec5ggsqpnb0lz5uv5215i07dk
98l9rljlpjex1o027cj2x
DKK 000,00
DKK 000,00
85ik90eij69
ssowmqha5xbsdsy4ra6e9sv2hskc69y
w31yr26n4wc4rp4c627krd
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
g3s55imdgio
i7bgkgo1xpqj2tkxoqt1mdu3ua30u5o
rwzm77p1jalwfiregd3ilj
DKK 000,00
DKK 000,00
kq4vbbwx2pi
g7ox67oueiv5a2ybyqqkhq72henwzjcn
1wmax91zoo4ljq3uw9nxef
DKK 000,00
DKK 000,00
qb7hnq2y3h
gtydwjktmdil0m9y46vwyamca7lrrgbn
fhkey6x535c2n0t2ophujr
DKK 000,00
DKK 000,00
qal6wcylse
4h08flewaep4irbi3gih18gjg5ovxoq6
2bz2curud64x3x5cd89mhl
DKK 000,00
DKK 000,00
legvsvfihsc
jtpphoxbdtqvgyukp9be7hdt044e5fiv
g3s4n7sabxtjw1rg414gph
DKK 000,00
DKK 000,00